Cover image for job ad

Klikko Odense

Finara

Partner Account Manager

Opstart 03. februar 2025 i Odense

Du kan læse mere om Finaras koncept her:

https://drive.google.com/file/d/1RMGic3W42wHyZOlpBf5bN4D2DVkVE2Ch/view?usp=sharing Hjemmesiden er i sidste stadie af udvikling, og du kan se den her: staging.finara.dk

Har du et skarpt øje for forretningsmuligheder og erfaring med B2B-salg og strategiske partnerskaber? Kan du se dig selv i en innovativ virksomhed, der kombinerer data, AI og menneskelig indsigt for at levere skræddersyede løsninger? Hos Finara søger vi en Partner Account Manager, der kan tage ansvar for partnerporteføljen og bidrage til vores vækst – og måske er det dig, vi leder efter!

Som Partner Account Manager får du en central rolle i at styrke Finaras markedsposition, når det kommer til matchet mellem revisorer og virksomheder. Du bliver ansvarlig for at tiltrække nye samarbejdspartnere og pleje eksisterende gennem opfølgende samtaler, dataanalyse og rådgivning. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen, marketing og salg og få frihed til at træffe beslutninger, der styrker vores partnerskaber.

Du vil have din hverdag på vores kontor i Odense, hvor vi har fokus på at skabe en inspirerende arbejdsplads og et stærkt fællesskab. Du bliver en del af et nyt team, hvor vi sammen skal definere målene og drive Finara fremad.   

Dine opgaver

  • Aktiv outreach til potentielle partnere, herunder første kontakt, opfølgning og mødebooking.
  • Supportere partnerne i deres brug af Finara-platformen og sikre værdifuld dataindsigt gennem analyser og rådgivning.
  • Koordinere projekter på tværs af salg, udvikling og ledelse for at sikre optimal brug af vores løsninger.
  • Identificere muligheder for optimering og vækst i samarbejdet med vores partnere.
  • Udvikle og vedligeholde relationer gennem strategisk rådgivning, der styrker partnernes forretningsudvikling.
  • Rapportering af omsætning og udvikling på ugentlig, månedlig og kvartalsvis basis.  

Din profil

  • Du har minimum 4 års erfaring med B2B-salg, forretningsudvikling eller projektledelse – gerne med fokus på SME- eller enterprise-segmentet.
  • Du arbejder struktureret og målrettet med komplekse salgsprocesser og kan tage ansvaret for egne initiativer.
  • Du har en analytisk tilgang og erfaring med at optimere brugen af digitale platforme gennem datadrevet indsigt.
  • Du er en stærk kommunikator og trives med at præsentere løsninger på en forståelig og overbevisende måde – både mundtligt og skriftligt.
  • Du har erfaring med CRM-systemer og solidt kendskab til Microsoft Office-pakken, især Excel og PowerPoint.
  • Du arbejder godt i et dynamisk miljø og bidrager aktivt til teamet.

Vi tilbyder

  • En attraktiv lønpakke med mulighed for bonus baseret på resultater.
  • Frihed til at planlægge din arbejdsdag og tage ansvaret for over dine salgsstrategier og partnerrelationer.
  • Et innovativt og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt opbygning af dit eget team.

Om Finara

Finara er en innovativ virksomhed, der udspringer af Klikko – en førende aktør inden for SEO, Content og Tech. Klikko har gennem mange år opbygget en solid forretning med mere end 1.100 kunder på tværs af Skandinavien og et team på 9 dygtige medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe ekstraordinære resultater – og med Finara tager vi vores succes til nye højder.

Med ambitiøse vækstplaner er det Finaras mål at være en gamechanger i revisionsbranchen. Vi anvender data, AI og menneskelig indsigt til at skabe værdifulde og langvarige forbindelser mellem revisorer og virksomheder. I en branche med hård konkurrence og mange valgmuligheder er vi den troværdige, neutrale mægler, der gør det nemt for virksomheder at finde en revisor, som passer til deres behov.

Vi tænker stort, og vi handler endnu større! 

Er du interesseret i stillingen, så upload din ansøgning og dit CV her på siden, og fortæl os, hvorfor du skal være en del af holdet. Har du spørgsmål, så skriv til md@klikko.dk. Vi holder samtaler løbende, og ansætter så snart den rette kandidat er fundet. Forventet opstart er 03. Februar 2025 i Odense.

Contact person
Contact person for job ad

Mohammad Dadkhah

Apply now

📮 Your contact information
📋 Application

By applying for this position, your data will be processed as per Hailey HRPrivacy Policy